Min far har siddet i kørestol, siden han fik en hofteoperation for nogle år siden. Han er vænnet til det nu, men det handler ikke nødvendigvis om, at han ikke kan gå. Han er bare blevet mere stillesiddende over tiden, og han elsker især at snakke med sin medhjælper, når de er ude at få frisk luft og bevæger sig rundt i nærmiljøet. Min far er meget snaksalig og værdsætter samværet med mennesker omkring ham.
For nylig kom han hjem med en helt ny ide. Han mente, at hans nuværende kørestol ikke var smart nok, og han ville have ekstraudstyr, der kunne gøre den mere funktionel til hans daglige behov. En indkøbsvogn på hjul var toppen af hans ønskeliste – du ved, sådan en man nemt kan få op og ned ad trapperne med. Det undrer mig stadig, hvor han fik sådan en idé, men jeg kender min far – når en idé først planter sig i hans hoved, bliver den der til, den er helt udlevet. Han er stædig, det kan jeg fortælle.
Kørestole på nettet
Far var gået i gang med at søge på nettet efter indkøbsvogne og efter kørestole – det bedste udvalg fandt han her: https://senior24.dk/8-korestole. Og selvfølgelig havde han allerede fundet “det bedste”: en kørestol med massevis af ekstraudstyr, som man kan hægte på stolen. Nogle af udstyret giver også opbevaringsmuligheder, så han kan have vigtige småting ved hånden, når han sidder og varmer sig i solen eller tager på ture. Det mest interessante var imidlertid, at kørestolen kan omdannes til en rollator – altså en rollerende gåstol – så han kan støtte sig på den, når han gerne vil forsøge at komme på benene og gå lidt på egen hånd.
Far talte ustandseligt om denne kørestol. Det var alt, hvad han tænkte på og snakkede om. Hans medhjælper fortalte os direkte, at vi må affinde os med, at han vil bruge en del penge på at få sig en ny, smart kørestol.
Kun det bedste til far
Vi blev selvfølgelig overraskede og spurgte medhjælperen, om det virkelig er nødvendigt at give ham sådan et dyrere udtryk. Hendes svar lød fornuftigt: “Det er egentlig ikke *nødvendigt*, men det kunne være med til at motivere din far til at forsøge at gå oftere og mere end han gør nu.”
Hendes argument gav mig meget at tænke på. Det handler ikke blot om at have en kørestol, der er praktisk. Rollator-funktionen giver ham mulighed for at bevare en form for uafhængighed og autonomi i situationer, hvor han føler sig i stand til det. Og min far – han elsker at vise sig frem og blive set – hvis dette nye udstyr kan være med til at motivere ham til at være mere aktiv og bruger benene mere, end han gør i dag, så er det en investering værd.
Medhjælperen gjorde os opmærksom på noget vigtig: det er ikke helt og alene om at kørestolen skal kunne transportere ham fra A til B. Det er også om at give ham værktøjer, der kan hjælpe ham til at blive ved med at træne sine ben, bevare sin selvstændighed, og ikke mindst – at give ham noget at se frem til. En kørestol med ekstraudstyr, som han selv har valgt ud og som han er stolt af, kan faktisk være med til at påvirke hans mentale tilstand og motivation positivt.
Så ja, økonomisk er det en større udgift end forventet. Men når jeg tænker over det nu – ikke som en datter, der grimaser over prisen, men som nogen, der ser sit menneske dag efter dag – så er det måske ikke dårligt givet ud efter alt. Det handler om at give ham både praktiske værktøjer og håb om større selvbestemmelse, så længe han kan få det.
