Spring til indhold

Lovpligtigt udstyr til båden

    lovpligtig redningsvest og bådforsikring

    Der findes en del udstyr, som er skønt at have med ombord, og så findes der lovpligtigt udstyr til båden. Hvis ikke du medbringer det lovpligtige udstyr ombord på din båd eller dit skib, vil du få en bøde.

    Det obligatoriske udstyr er en redningsvest og bådforsikring:

    Har du ikke styr på ovenstående to punkter, vil du altså kunne blive straffet med en bøde eller sågar hæfte.

    Lovpligtig redningsvest

    Siden 1992 har det været lovpligtigt at medbringe redningsveste ombord på sit fartøj. Helt præcis skal du medbringe lige så mange redningsveste, som der er personer ombord. Redningsvesten skal derudover passe til vægten på hver enkelt person ombord, så det bør du have in mente.

    Dog bør du ikke se det som en straf eller anden form for forpligtelse. Når alt kommer til alt, så er det for din og dine passagerers skyld, at du skal medbringe dem. Skulle jeres båd forlise, vil redningsvestene med stor sandsynlighed redde jeres liv.

    En redningsvest er designet til at holde dig oven vande med dine åndedrætsorganer fri af vandet. Modsat en svømmevest med lille opdrift, som ikke kan holde dine åndedrætsorganer fri af vandet, vil redningsvesten kunne klare dette. Og det er især vigtigt, hvis du f.eks. er blevet slået bevidstløs. I stedet for at drukne vil redningsvesten sørge for, at du ligger på ryggen og kan trække vejret alligevel.

    Lovpligtig bådforsikring

    Maj 2018 blev bådforsikringer lovpligtige, og det vil sige, at speedbåde, vandscootere og jetski o.l. ifølge loven skal være ansvarsforsikrede. En ansvarsforsikring dækker skader, du forvolder mod andre eller andres ting. En ansvarsforsikring dækker ikke skader på dig selv eller din båd – der skal du tegne en kaskoforsikring.

    Hvis du vælger at ignorere den lovpligtige bådforsikring, og du er skyld i et uheld, så kan det blive rigtig dyrt for dig. Forvolder du slem personskade på en anden person, eller afgår personen ved døden grundet uheldet, så snakker vi potentielt en millionerstatning. Erstatningen skal du dække helt af egen lomme, så du ender sikkert med en livslang gæld.

    En bådforsikring koster vitterligt ikke ret mange penge, så der er ingen undskyldning for ikke at få den lavet.

    Kilde: Redningsvest-nu.dk