Drikkevand og sundhed

Det var faktisk først for nylig, at jeg blev gjort opmærksom på, at drikkevand ikke altid er lige sundt. Jeg har altid fået at vide, at jeg skal drikke en masse vand. Det skulle være sundt. Og ja, jeg er med på, at kroppen skal have væske. Og at vores krop faktisk består af 70% vand. Så ja, det her med at drikke vand er et ’MUST’. Men jeg har egentlig aldrig tænkt over kvaliteten på vand. Vand, det er noget, der kommer ud af hanen i køkkenet. Man kan tappe det i en kande. Bruge det til at lave isklumper med og så kan man have en kande vand stående i køleskabet og drikke det i løbet ad dagen. Bum. Nemt.

Vand er ikke bare vand

Men da jeg en dag faldt over en video på YouTube, som viste, at vand ikke bare er vand, begyndte jeg at blive lidt bekymret. Filmen, jeg så, handlede om drikkevand. Ikke saltvand.
Det var en dokumentar, som viste, at i mange lande er drikkevandet fyldt med tungmetaller, som vores krop ikke kan optage. Tungmetallerne bliver bare hobet op i vores krop. Og nogle af de tungmetaller er direkte skadelige for os. Det kan fx være nikkel! Eller bly! Bekymrende ikke? Det synes jeg i hvert fald.

Flaskevand

Jeg begyndte derfor at købe vand på flasker. Du ved danskvand, kildevand og den slags. Det er noget af en ekstra omkostning. Og det er faktisk tungt at bære hjem fra supermarkedet. Man føler sig lidt bøvet over at slæbe 6X1,5 liter vand hjem. Også selv om det er tappet på plastikflasker. Det er +9 kg ekstra i indkøbsvognen. Og hvor meget mere der er, hvis man køber vandet i glasflasker, ved jeg faktisk ikke. Men det er vel ikke urealistisk, hvis jeg siger, at der kommer ca. 2 kg ovenpå.
Ok, godt trick til at få udviklet biceps‐musklerne. Men altså. Det gør man jo bare ikke. Medmindre man bor et sted, hvor hanens vand ikke kan drikkes. Ligesom nogle steder nede sydpå.
Så efter at have slæbt adskillige kilo vand hjem i 3 måneder blev jeg godt træt af det.

Holdbarhed på flaskevand

I mellemtiden havde jeg også læst om, at selvom de skriver, at vandet, man køber i de store plastikflasker, kan holde sig i op til et år, så er det ikke sikkert, at selve plastikflasken kan holde så lang tid. Den er jo ofte lavet af PVC, og der kan være nogle skadelige stoffer i, som trænger ind i vandet.

Da jeg blev klar over det, var der kun to løsninger tilbage for mig:

  1. At holde mig til at drikke vin eller juice (med lavt sukkerindhold, eller med kunstige sødemidler).
  2. At finde en metode til at få renset vandet jeg drikker ved at bruge et vandfilter.

Du behøver ikke at gætte. Det blev selvfølgelig løsning nr. 2, jeg valgte.

Omvendt osmose?

Det valg sendte mig ud i byen for at finde et vandfilter, jeg kan sætte på vandhanen i mit køkken. Selvom det var lidt besværligt, så fandt jeg faktisk ét, som kan holde i 1 år, inden det skal udskiftes.
Det har sparet mig penge og kræfter på at slæbe vand hjem. Måske skal jeg kigge nærmere på omvendt osmose også: https://avand.dk/omvendt-osmose/