Nu har jeg jo været i gang med at lære at arbejde med metal i næsten et år. Det er stadig sjovt. Men jeg har lavet et regnskab over, hvad det har kostet mig. Og det er ikke så lidt. Ud over udgifterne til selve kurset, så har jeg jo også købt metal. Og det koster. Alt efter hvad det er for et metal, man arbejder med. Jeg har købt en del kobber og sølv. Men det er det. Guld har jeg ikke råd til. Titanium er jeg lidt bekymret ved. Men det er jo ikke metallet, som har slugt pengene. Nej. Tro mig. Det er ikke den store udgift.
Værktøjet
Den store udgift har været alt det værktøj, som jeg har købt i løbet af året. Ikke kun file og save og forskellige dimser til at holde små genstande med. Jeg har også købt et stykke el-værktøj, som virkeligt sparer en masse tid. Det er sådan en hængeboremaskine, som har et håndtag, så man hurtigt kan skifte et bor eller sliber ud. Det går hurtigt at få slebet metallet rent med sådan en. Man behøver ikke at sidde der ved sin bænk i flere timer med et stykke sandpapir i hånden. Men den var temmelig dyr. Og så skal man jo have flere forskellige håndtag til den, så man kan skifte funktion hurtigt. Men jeg er glad for den.
En høvlebænk skal til
Jo gladere jeg bliver for min nye hobby, jo flere idéer får jeg til, hvad jeg gerne vil lave. Og det kræver også flere stykker værktøj. Jeg har jo en tanke om, at jeg skal have en rigtig høvlebænk sat op. Ikke en guldsmedebænk. Den behøver jeg egentlig ikke, for jeg står nemlig op, når jeg arbejder. Det er faktisk kun når jeg saver, at jeg sidder ned.
Men en høvlebænk vil være rigtig brugbar. Jeg arbejder mest med formning og fladetagning af metal, og der kommer en høvlebænk med indbygget skruetvinge til at være perfekt. Med sådan en kan jeg får plads til at banke metal fladt eller få sat en armrigle ordentligt fast, når jeg vil banke et armbånd rundt. Det er lige det, jeg har brug for.
En standard høvlebænk til metalarbejde er solid og stabil – lige som jeg skal bruge den. Jeg har set, at man kan få høvlebænke med flere skruetvinger. Det ville være fantastisk. Så behøver man ikke at skifte fra det ene projekt til det andet. Man kan bare lade det ene projekt blive siddende, mens man arbejder på et andet. Man sparer både tid og kan holde hovedet klart på flere opgaver på samme tid.
Problemet er bare, at sådan en høvlebænk er kæmpestor. En typisk metalarbejdsbænk tager betydeligt plads op, og jeg er ikke sikker på, at jeg har det tilgængelige plads til sådan en i mit lille værksted. Måske skulle jeg have målt mere nøje og tænkt over arbejdsflowen, før jeg besluttede mig helt.
Custom eller standard – hvad skal det være?
Jeg overvejer nu at kontakte den lokale tømrer og bede ham om at give mig et tilbud på, hvad det vil koste at få en høvlebænk lavet i lige præcis de mål, der passer til mit arbejdssted. Det er nok ikke en dårlig idé. En skræddersyet løsning kan spare plads og være meget mere funktionel end en standarudgave.
Jeg vil også kunne få den lavet i lige det træ, som jeg gerne vil have. Det er måske lidt specielt. Men jeg kan godt lide at lege med den slags projekter. Trævalget betyder noget – det skal være stabilt og holde for de kræfter, som hammring og metal-bearbejdelse udsætter det for. En god træbænk kan holde i årene, hvis den er ordentligt konstrueret og vedligeholdt.
Det kommer på min to-do-liste for det kommende år. Men først skal jeg måle mit værksted grundigt, tegne nogle skitser, og være helt sikker på, hvad jeg har brug for.
