Hvem har kalkmaling?

Vi er så småt ved at være færdige med at få sat vores gamle hus i stand. Alle væggene i hele huset er blevet malet. Jeg må sige, at jeg er lidt træt af at male. Det er godt nok rart at se, at arbejdet skrider frem, når man maler så mange kvadratmeter. Heldigvis kan det gøres med en rulle, så det går noget hurtigere. Men lugten. Jeg bliver svimmel. Og efter en dag, hvor jeg havde malet væggene i tre af værelserne, fik jeg faktisk kvalme. Men nu er vi derhenne, hvor vi skal male køkkenskabenes låger. Skufferne skal også males. Vi har fået sat nye elementer i det. Fin, ny opvaskemaskine og et komfur, der bare er så skønt at stå ved.

Gik lidt i stå

Jeg har det bare sådan, at jeg er gået lidt i stå med hensyn til at male. Efter den dag, hvor jeg fik kvalme af det. Den oplevelse skal ligesom på afstand, inden jeg tør kaste mig ud i køkkenprojektet. Jeg har det også lidt sådan, at jeg gider faktisk ikke at slibe alle lågernes og skuffernes overflader ned. Jeg ville ønske, jeg bare lige kunne finde en maling, der vil binde på overfladerne, som de er. Det betyder, at jeg bliver ved med at udskyde projektet til min kones store irritation. Jeg kan godt forstå, at hun gerne vil være færdig med hele huset inden jul. Og jeg har faktisk lovet hende, at jeg nok skal komme i gang. Hun har også lovet, at hun gerne vil hjælpe med at male. Hun har bare så travlt med mange andre ting: Jobbet, børnene og deres aktiviteter. Vi deles da om opgaverne, men der falder altså mere på hendes skuldre end mine. Af en eller anden uforklarlig grund.

Kalkmaling?

Men så i går, da jeg var ved at kigge på et farvekort fra et firma, dukkede hun op og fortalte mig, at hun har hørt om noget, der hedder kalkmaling. Det skulle binde på alle overflader, uden at man behøver at forberede fladen. Og så lugter det ikke. Hun havde hørt om det på arbejde, og det er angiveligt meget in lige nu. De havde talt om vores køkkenprojekt i frokostpausen og en af hendes kollegaer havde nævnt det for hende. På vej hjem fra arbejde var hun så kommet forbi en farvehandler. Her havde hun fået et farvekort. Vi kiggede på det. Der var nogle farver, som jeg godt kunne lide. Bl.a. en lysegrå. Den mindede meget om den, jeg selv havde valgt.

Forhandler af kalkmaling

Nu ved jeg ikke, om det var hendes måde at sige til mig, at jeg skal i gang med at male ude i køkkenet. I hvert fald virkede hendes interesse. Jeg besluttede, at jeg kan prøve at købe en bøtte kalkmaling hos en forhandler og se, om det virkeligt passer, hvad hun sagde angående lugt og ingen forberedelse. Her i morges kørte jeg så til farvehandleren og fik en bøtte med hjem i den farve, vi valgte. Og jeg må sige, jeg er meget overrasket over, hvor hurtigt det går for mig at få malet lågerne. I eftermiddag skal jeg hen og hente 2 bøtter mere.