Jeg blev kaldt ud til en bolig ude på Frederiksberg. Der havde været indbrud. Kvinden, som bor i huset, var ulykkelig og helt fra den. Jeg forsøgte at berolige hende og optog rapport om, hvad der manglede i huset. Det plejer at være ren rutine for mig, men denne gang var der noget helt specielt ved sagen.
Hendes mand er nemlig låsesmet på 2000 Frederiksberg, og det undrede mig meget, at han ikke havde sørget for at have sikre låse i sit eget hus. Det var sådan et gammelt hus med to etager og kælder. Tyvene var kommet ind via kælderdøren, og jeg kunne se, at de havde haft meget nemt ved at komme ind. Det forekom mig som et grin, at netop en fagmand inden for sikring skulle have glemt de mest basale sikkerhedsforanstaltninger i sit eget hjem.
Hvad blev stjålet?
At familiens elektroniske gadgets og maskiner manglede, undrede mig sådan set ikke. Det plejer at være noget af det første, som forsvinder ved indbrud. Kvindens smykker var heldigvis ikke rørt – hun havde dem nemlig i et pengeskab, hvilket viste en vis hukommelse omkring værdigenstande.
Der manglede heller ikke noget fra hjemmekontoret, fordi døren havde været aflåst. Her var billedet anderledes: der var faktisk sikkerhedslås i døren til deres hjemmekontor. Dette gjorde sagen endnu mere uforståelig for mig. Hvorfor havde de investeret i sikkerhedslåse til kontoret, men ikke til husets vigtigste indgange – hoveddøren og kælderdøren?
Advarslen
Jeg gjorde kvinden opmærksom på, at de burde få sat sikkerhedslåse i deres døre til huset for at undgå fremtidigt brud. Hun kiggede på mig, som om jeg var faldet ned fra månen. Der kom et lynende glimt i hendes meget smukke øjne.
“Har han ikke gjort det endnu?” spurgte hun.
Jeg måtte jo fortælle hende, at min erfaring kunne fortælle mig, at det havde han ikke. Hun fortalte så, at de allerede havde boet i huset i tre måneder. Hun var helt sikker på, at han allerede havde sat sikkerhedslåsene i.
Jeg blev lidt ked af det på hendes vegne, men måtte forholde mig til de faktiske forhold og påpege, at jeg blot gik efter, hvad jeg kunne iagttage på stedet. Der var simpelthen ikke installeret sikkerhedslåse.
En uheldige situation
På vej tilbage til vagtstuen kunne jeg ikke lade være med at tænke på den stakkels låsesmed på Frederiksberg. Han ville helt sikkert få en ordentlig skideballe, når han kom hjem til sine lysende øjne. Og det ville blive ham, der skulle overbevise forsikringsselskabet om, at han havde sikret sit hus efter bedste evne – en samtale, der ville blive umanerligt ubehagelig.
Hendes reaktion fortalte mig alt, hvad jeg havde brug for at vide. Hun var blevet gal på ham.
Hvorfor havde han ikke gjort det?
Jeg gad egentlig vide, hvad grunden til denne forglemmelse var. Det burde da være noget, han rimeligt nemt kunne have gjort, lige inden de flyttede ind – og det var jo kun tre måneder siden.
Måske var han løbet tør for nye låse? Det sker jo. Måske ventede han på, at nogle bestilte låse skulle ankomme? Måske var forsendelsen helt slet ikke kommet frem endnu – der havde jo været rimeligt sløvt med posten på grund af virusperioden. Eller måske var det bare en ren forglemmelse, presset fra en flytning, og han havde planlagt at ordne det senere.
Men det var præcis sådan en “senere” ikke kom til at ske – før det var for sent.
Faktisk er jeg ved at revne af nysgerrighed efter at få at vide, hvad grunden til dette var. Ville være interessant at høre hans forklaring. Men det eneste, jeg ved med sikkerhed, er, at sikkerhedslåse nu bliver installeret, når han kommer til at handle det. Det bliver der så gjort noget ved nu, er jeg sikker på – forsikringsselskabet vil næppe acceptere mindre.
