Jeg har haft stress. Det er jeg helt med på – nu. Men jeg ville ikke selv indrømme det, mens det hele foregik. Jeg var så stresset, at mit helbred faktisk var i alvorlig fare. Min mand bad mig gentagne gange om at geare ned på arbejdet, men jeg kørte bare på. Jeg holdt ikke ferie, og min tankegang var snæver: kun karriere tegnede for mig. Jeg trænede ikke, forsvandt i arbejdet og ignorerede alle advarslerne omkring mig.
Det kom så langt, at jeg på et tidspunkt, da jeg talte ved en konference, fik så hård hjertebanken, at jeg næsten ikke kunne trække vejret. Mine hænder rystede, vejrtrækningen blev øget, og jeg følte mig håbløs. Jeg vidste ikke, hvad der var ved at ske med mig. Efter oplægget kom min kollega hen til mig og spurgte direkte, om jeg havde det godt. Jeg måtte indrømme sandheden: det havde jeg ikke. Jeg var nervøs, skrøbelig og fysisk utilpas.
Hvad skete der i min krop
Det viste sig senere, at kroppen reagerer på langvarigt stress på måder, som jeg slet ikke havde forstået. Når du er i stress i længere tid, holder kroppen sit “alarmsystem” aktiveret – det såkaldte “kamp eller flugt”-respons. Stresshormoner som adrenalin og kortisol bliver ved med at flodsystemet, hvilket tvinger hjertet til at arbejde hårdere, øger blodtrykket og skaber inflammation i blodkarrene. Over tid kan denne konstante belastning føre til alvorlige hjerteproblemer, herunder uregelmæssig hjerterytme, blodpropper og hjerteinfarkt. Min hjertebanken var et tegn på, at mit hjerte var ved at blive overbelastet.
Besøget hos lægen
Jeg gik til lægen samme eftermiddag, som min kollega insisterede på. Lægen vurderede, at jeg var stresset, og han bekræftede, at min voldsomme hjertebanken var en lille uregelmæssighed, som jeg ikke skulle være bange for på det øjeblikkelige plan. Men han gjorde det samtidig klart, at det var et alvorligt advarselssignal. Han anbefalede mig varmt, at jeg sørgede for at få hvile og at jeg besøgte en stresscoach. Han mente, at jeg havde brug for stresscoaching.
Da jeg hørte det, blev jeg forskrækket. Jeg kendte ikke til den slags coaching. Jeg havde hørt om lifecoaches, men ikke om stresscoaches. Jeg spurgte lægen, om det var en rigtig uddannelse, eller om det var noget iscenesat. Han sagde, at stresscoach faktisk er en reel og certificeret uddannelse: <https://lifeconsulting.dk/stresscoach-uddannelse>
Sådan virker stresscoaching
Lægen fortalte mig, at det ikke var nogen skade til at besøge en stresscoach. “Han eller hun vil helt sikkert kunne hjælpe dig til at lære at håndtere din stress. Og det skal du lære nu – ellers kan det blive farligt for dig,” sagde han. Det var noget af en pille at sluge.
Jeg spurgte ham, om jeg ikke bare kunne få noget beroligende medicin, så jeg kunne sove om natten. Da jeg sagde det, fik jeg at vide, at medicin var en mulighed, men at hans stærke anbefaling var, at jeg undgik det, hvis jeg kunne. En stresscoach fokuserer ikke på symptomerne – medicinen behandler symptomerne – men på årsagerne til stresset. Ved at arbejde med en coachkvalificeret på området kunne jeg lære praktiske værktøjer: hvordan jeg skulle prioritere, hvordan jeg skulle sige nej, hvordan jeg skulle integrere hvile og bevægelse, og hvordan jeg skulle identificere og ændre de mønstre i mit arbejdsliv, som drev stresset. Et stresscoaching forløb ville kunne give mig de færdigheder, som jeg skulle bruge for at sove om natten – ikke fordi jeg var dulset af medicin, men fordi mit nervesystem rent faktisk kom ned i gear.
Jeg indsåede hurtigt, at det gjorde meget mere mening at fjerne problemerne ved roden end at dulset symptomerne bort. Stresscoaching handlede om at ændre mit liv, ikke om at håndtere livet på autopilot.
Er stress farligt?
Det kan det være, for det sætter kroppen i konstant alarmberedskab, og det kan føre til fysiske sygdomme. Stress bør altid tages alvorligt!
Medicin mod stress?
Ikke hvis du kan undgå det! Det er bedre at fjerne årsagerne, og det er især det, en stresscoach kan hjælpe med.
