Væggelus mere almindelige

Som overskriften antyder, er der meget snak omkring dette. Problemet har stået på i mange hundrede år.  Men først nu begynder dette skadedyrsproblem virkelig at blive en pestilens for mange mennesker – verden over.  At vi er begyndt at rejse langt mere og dermed dele hinandens lande er naturligvis en væsentlig faktor.  Det er også et issue, at lavere bemidlede befolkningsgrupper indlogerer sig på billigere overnatningssteder som hoteller og hostels, hvor økonomien ikke tillader høje udgifter til skadedyrskontrol.

Hvem oplever dem

Nu er det ikke ligegyldigt, hvem man spørger omkring populariteten.  Almindelige borgere der får dette utøj med hjem fra rejsen er langt fra enige, da man gennem lang tid kan gå i uvished omkring, hvem der bider og stikker en om natten i sengen. Den første mistanke går oftest på myg eller myrer.  Andre skadedyr der findes i sengen er de nye skægkræ, der er en afart af sølvfisk.  Men de bider slet ikke på samme måde som væggelus der langt mere aggressive.  De lever af blod og bor ofte i selve sengen, hvor de kommer frem om natten og suger blod i sig.  Det giver nogle grimme bidemærker på arme ben og lænden – altså ryggen. Især små børn reagerer voldsomt på disse angreb. Mange gange ser man, at de spreder sig med tasker som kommer med i børnehaven eller på arbejdet. Ellers er det i forbindelse med rejser, at de spreder sig fra gæst til gæst på især hotelværelser. Derfor er de så svære at kontrollere.

Skadedyrsbekæmpere kæmper

Selv for uddannede skadedyrsbekæmpere er det et problem, da de er dygtige til at opbygge resistens mod diverse sprøjtegifte.  Det værste man kan gøre er, at sprøjte noget tilfældigt myregift efter dem. På den måde lærer de at optage pesticider langsomt og dermed undgå døden, når man anvender de rigtige midler mod dem. Mange prøver også at gemme sig for dem ved at sove andre steder. Det nytter heller ikke noget, da de blot venter på at der kommer nyt blod til. Således vil den næste overnattende i sengen være offer for de bidske insekter.

I gamle dage kunne man komme dem til livs ved at gasse hele ejendomme. Det gør man ikke mere. Det stadigt voksende krav til bedre miljø betyder, at man ikke accepterer brug af kemikalier. Dermed er fremtiden formentlig, at man kun kan behandle uden brug af gift – såsom varmebehandling og nedfrysning. Om det er nok vil tiden vise.