Nye Rationel vinduer

Jeg bor til leje i et stort boligkompleks, der ejes af et af landets største boligselskaber. Jeg har boet her i 30 år og er glad for det. Dengang jeg flyttede ind, var alt nyt. De grønne arealer mellem bygningerne er efterhånden vokset godt til med træer og buske. Bygningerne gemmer sig ligesom i alt det grønne. De er bare ikke så nye længere, og igennem de tre årtier, hvor jeg har boet her, har foreningen da også sørget for løbende at renovere og imødekomme nye anbefalinger til energibesparende tiltag. Debatten om at vi skal spare på energien er jo slet ikke ny!

Nye vinduer

For nogle år siden, blev der også lagt fibernet ind, så vi kunne få hurtigt internet. Ret fedt. Men nu er turen så kommet til endnu en renovering. Vi skal have nye vinduer. Alle bygningerne skal have skiftet vinduer. Det bliver en kæmpe ordre for entreprenøren. Her er jo ret mange bygninger, med mange lejligheder. Jeg har faktisk et projekt til på søndag: Jeg skal tælle vinduerne jeg kommer forbi, når jeg er ude på min daglige gåtur. Du ved, ligesom man tæller biler, når man står og venter på bussen ved stoppestedet.
Vi har fået sådan et skema med hvornår vi kan påregne, at der vil være håndværkere i vores bygning. Vi har også fået et venligt brev fra foreningen om, at de håber at vi vil hjælpe håndværkerne med at være til stede, så de kan få adgang til vores boliger, når det bliver vores tur.

Lidt af en udfordring

Det må være en ret stor udfordring at få lavet den udskiftning af vinduer. Der skal indhentes tilbud fra leverandører af vinduer, der skal sendes breve ud til foreningens beboere, der skal laves aftaler med murer og montører. Jeg har da også set at her har været flere firmabiler end vanligt. Så sent som i sidste uge, var det en bil med et folie på som sagde: ”Velfac Vinduer”. Ugen inden da, var det en bil, hvorpå der stod ”Rationel vinduer”. Gad vide om det er det samme firma, der bare forhandler vinduer fra to forskellige vinduesproducenter?

Det ender nok med Rationel

Jeg kunne godt lide at vide, om alle beboelseslejlighederne skal have Velfac eller Rationel vinduer. Hvad kommer det til at give os i huslejestigning? Hvordan regner de det ud? På grundlag af nøgletallet for hver bolig? Hvis det er grundlaget for at udregne huslejestigningen, så vil jeg gerne have at vide, hvad priserne for Rationel og Velfac vinduer er. Fordi, hvis der er en kvalitetsforskel på dem, så vil jeg da helst have den bedst mulige kvalitet. Klart ikke? Eller er det noget med, at nogle vinduer skal skiftes med en type vinduer, mens andre – fx dem der er i cykelkælderen, affaldsrummet eller på viceværternes kontorer – skal have andre typer?Det er vist altid et svært valg melle de to?

Jeg synes, at det er fornuftigt, at boligselskabet har informeret os om ændringerne, der kommer til at ske. Men jeg savner lidt mere information fra dem. Og det er jeg ikke den eneste der gør. Den unge mand, der bor lige overfor mig, fortalte mig i går, at han har nogle af de samme spørgsmål, som jeg har.