Jeg fik lige taget mig sammen til at udnytte det gode vejr, vi har haft. Jeg fik hængt vasketøj til tørre udenfor – og det var ikke bare for duftens skyld. Det virker simpelthen bedre end alt andet. Tøjet får den friske, ren duft, som tørretumbleren aldrig helt kan matche, men der er også større fordele ved det: udendørs tørring sparer energi, og det betyder også, at jeg ikke får øget luftfugtigheden derinde i huset. Mindre fugt indenfor betyder mindre risiko for skimmelsvamp og fugtskader. Og økonomisk: det er praktisk talt gratis. Vi fik også ordnet haven grundigt. Det var rart at bruge nogle timer i solskinnet med at få klippet buskene ned og trimmet hækken, så den bliver tæt og velplejet til sommer. Vi etablerede også nogle højbede, som skal give os friske grøntsager inden længe.
Vinduespudsning – hvor det gik galt
Jeg fik også pudset vinduerne udenfor. Det er sjældent, at jeg får taget mig sammen til at gøre det, men her i weekenden havde jeg energien til det. I kombination med det gode vejr var det ligesom det rigtige at gøre. Men så kom regnen igen. Og nu kan jeg absolut se på mine vinduer, hvor jeg gik galt i stykker.
Jeg sidder nu derinde og kigger ud på striberne med en vis vrede. Jeg spildt en hel times arbejde. Jeg kunne lige så godt have siddet på terrassen med en kop kaffe og nydt solen, mens den var der. Men hvad gik der galt, egentlig?
Hvorfor fik jeg striber?
Det var ikke bare dårlig heldige. Der var rent faktisk et par ting, jeg gjorde forkert. For det første pudsede jeg i sollyset – det varme vejr og direkte sol får sæbevandet til at fordampe lynhurtigt, hvilket er præcis hvordan man får striber. Det ideelle vejr til vinduespudsning er faktisk overskyet, eller i det mindste med let skygge, så vandet tørrer jævnt og uden at blive for hurtigt og uregelmæssigt.
For det andet gjorde jeg ikke så meget ud af teknikken. Jeg tværede bare rundt, uden at arbejde i ordentlige, overlappende baner, eller jeg fjernede ikke sæbeblandingen effektivt nok. En god teknik kræver egentlig en skraber, som man fører jævnt ned over ruden i lange, sammenhængende strøg, og man skal passe på at overlappe let fra strøg til strøg – men aldrig løfte skraberen midt på glasset, for så efterlader man synlige striber.
Og så havde jeg ikke holdt øje med detaljer som at tørre kanterne ordentligt af med en tør klud, hvor vandet ellers samler sig og efterlader render.
Måske professionel vinduespolering?
Vinduespudsning er ikke rigtig min stærke side. Jeg kan godt få pudset spejlet i badeværelset – det bliver gjort næsten dagligt – men større ruder er en anden historie. Der skal store, kontrollerede bevægelser til, og jeg hader det, når jeg spilder sæbevand på gulvet derinde. Vi har jo nogle større panoramavinduer, som helst skal være rene, og det er simpelthen for irriterende at høre på regnen trommende ned mens jeg sidder og kigger på striber fra mit dårlige arbejde.
Normalt får jeg det måske gjort op til påske og jul. Men resultatet er sjældent tilfredsenstillende. Selvom jeg på det varme sommervejr søndag kunne se at ruderne var blanke og rene – så længe det varede!
Opgave: Find en vinduespudser
Det her fortæller mig dog én vigtig ting: Jeg må finde en vinduespudser, der kan komme på regelmæssig basis. Jeg sætter mig ind til min PC og søger på Google: “Vinduespudser København omegn” – og jeg finder faktisk et rigtig godt firma: https://www.mempolering.dk/
I nærheden af Kastrup
Vi bor jo lige i nærheden af Kastrup. Det må da være muligt at finde en vinduespudser, som vil komme herud eller allerede har sin virksomhed herude. Jeg er sikker på, at jeg nok skal finde én, som kan komme i næste uge og vaske vores vinduer ordentligt, så vi kan få det købt af mening. Det vil være rart at kunne gå foråret i møde med et rent hus og en have, der er parat til at vise sin pragt. Og selv om jeg ved, at foråret kan være temmelig regnfuldt, så ved jeg også, at der kommer solskinsdage – og når de kommer, vil jeg i det mindste være klar med rene vinduer.
