Spring til indhold

Store mennesker

    De kom forbi i forgårs og afleverede invitationen. Den var trykt på fint tykt papir. Og på konvolutten, som invitationen lå i, havde de skrevet dit navn med fin kalligrafi.  Det var en rørende oplevelse. Mor og datter stod der i døren – med store smil – og spurgte dig, om du kommer til datterens bryllup. Om tre uger. I fik talt lidt sammen – og du lovede at komme – både til vielsen og festen bagefter. Det har dog fremkaldt lidt panik. Der er en forventning om, at du medbringer en gave. Ok, det findes der en løsning på. Men der er også en forventning – og du føler også, at det er din forpligtigelse – om, at du møder op i festtøj. Det er jo en stor og meget betydningsfuld dag – både for bruden og hendes mor. Og du kan se på invitationen, at de virkelig gør sig umage for, at deres gæster skal få en herlig fest sammen med dem.

    Festtøjet mangler

    Og det er stort set det eneste, du ikke har i dit klædeskab. Festtøj. Og er der noget du ikke er særligt glad for, så er det at købe tøj til dig selv. Du føler jo at du er grim. Du har nemlig taget en del kilo på – og har brug for tøj til store piger som her.
    Du ved godt, at du egentlig ikke er grim. Du ville bare ønske, at du havde taget dig lidt sammen og havde fået smidt nogle af de ekstra kilo. Men du tog dig ikke sammen. Og nu står du så i den situation, at du skal finde festtøj. Skal det være en kjole, som kan skjule cykelringene på maven? Skal det være et par løse flagrende bukser og en yndig flagrende bluse, der også skjuler fedtet? Du aner det ikke.

    Så der er ikke andet at gøre end at finde ud af, hvor der findes en velassorteret tøjbutik, som har tøj til store kvinder, som du kan besøge. Du vil nemlig gerne have gode råd om, hvad der klæder dig, og hvilke klæder du skal undgå. Det kan du bedst få, hvis du besøger den fysiske butik og kan lokke ekspedienten til at give dig sin ærlige mening.

    Muligheder online

    Du surfer rundt på internettet, fordi du vil også gerne lige se, hvad der er på mode – og eventuelt se, hvilket festtøj du kan lide. Der findes jo meget. Lige fra elegante kjoler til buksedragter. Og hvad med skoene? Helt klart: Flad hæl. Du sætter en grænse. Det er en fest – en enkelt aften. Der skal ikke spenderes en formue på tøjet. Det skal være pænt – ja, men det skal altså være indenfor dit budget. Du kigger videre på internettet. Finder en butik, der ser ud som om, at de har tøj i den stil, du godt kan lide. Du kigger på deres udvalg. Opdager, at der er sommerudsalg. Så måske er det lige den butik, du skal besøge. De skriver, at de har tøj til store kvinder. Du planlægger. Hvornår har du tid til at besøge butikken? I overmorgen.

    Mænds anonyme påklædning

    De fleste mænd klæder sig ret anonymt. De tager et par bukser, en skjorte – eller en let sweater – og en jakke på. Så er de klar til arbejdsdagen. Oftest er tøjet i neutrale farver – eller lad mig sige det på denne måde: Tøjet er ikke opsigtsvækkende.
    Der kan være mange grunde til, at mændene klæder sig sådan på: Måske har arbejdspladsen en dresscode, som de skal følge. Måske er det bare mandens eget ønske om at ’falde’ anonymt ind i gadebilledet. Det skal vi selvfølgelig respektere.
    I længden er det bare lidt kedeligt at se den her masse af mennesker, der er klædt i de neutrale farver. Og jeg er sikker på, at mange mænd i virkeligheden gerne ville gå med farvestrålende og opsigtsvækkende tøj. Det er bare som om, at det offentlige rum har disciplineret dem til ikke at gøre det.

    Til de store mænd

    Men – og der er et men: Hvis nu en mand, af den størrelse, hvor man siger: ”Han har brug for tøj til store mænd”, klæder sig neutralt, så lægger vi alligevel mærke til ham – lige med det samme. Også selvom han er klædt i pænt jakkesæt. Manden kan muligvis ikke gøre for, at han er så stor. Han gør, hvad han kan, for at ’falde’ ind i anonymiteten. Alligevel bliver han spottet og udpeget. Hvorfor er det sådan? Hvad er det i vores samfund, der bevirker, at vi lige med det samme lægger mærke til det, der ikke er anonymt – eller falder indenfor de vedtagne uskrevne regler? Vi lægger bestemt også mærke til det, hvis en mand fx bærer et par røde jeans i stedet for de traditionelle blå eller sorte.

    Klæder skaber mennesker og miljø

    Nu er det jo sådan med tøjet, vi tager på, at det er med til at skabe det offentlige rum, som vi bevæger os i. Og fordi mændene tager det kedelige tøj på, så bliver det offentlige rum kedeligt. Æstetik bliver noget vi taler om, når vi skal være intellektuelle og ser på kunst eller arkitektur! Har vi ikke alle sammen et ansvar for æstetikken i det offentlige rum? Kunne det ikke være spændende, hvis mændene tog sig lov til at klæde sig lidt mere farvestrålende? Kunne det ikke være lidt sjovere – på en dag med regn – hvis vi så flere mennesker gå i farvestrålende gummistøvler? Ville det bevirke, at det offentlige rum bliver til en pærevælling af farver og indtryk – og vi ville miste evnen til at læse nogle af de signaler, som vi også skal følge i det offentlige rum – fx at holde for rødt lys? Jeg tror det ikke.

    Jeg tror vi ville se flere smil, fordi klæder fortæller noget om folk. Vi vil kunne se humoren eller livsglæden udtrykt via tøjet. Og vi ville helt sikkert ikke pege dem, der bruger tøj til store mænd ud, fordi de ville ikke længere blive til et fokuspunkt for vores opmærksomhed. Jeg synes, at vi skal tænke lidt over det. Og forsøge at forstå, hvad det er for en begrænsende disciplinering, det offentlige rum udsætter os for. Og så gøre noget ved det.