Vi brugte de seneste to dage på at køre gennem det smukke, bakkede Fynske landskab – græssende køer på engene, små å’er der snoede sig mellem ejendomsgrænserne, og de karakteristiske stråtage der prægede både stude og bebyggelse. Min kone og jeg havde besluttet os for at tage en forlænget weekend ferie i januar her på øen. Vi var indlogeret på en hyggelig kro og brugte tiden på lange ture, små vintage-fund i yndige handelsbyer og bare det at have tid til os selv. Det var ren idyl.
Hvordan får man stråtag?
Under en af turene diskuterede vi, hvordan man egentlig lægger stråtag. Vi var nemlig blevet overrasket af flere helt moderne huse med smukke, flotte stråtage – til og med nogle med ret flade tagflader, hvilket vi ikke vidste var muligt. Det må være en særlig dygtig tækkemand fra Fyn, der havde udført det arbejde. Meget anderledes end de traditionelle barkede tage, men tilsyneladende helt funktionelt og umådeligt smukt.
Som arkitekt der tegner huse for folk, der ønsker at bo unikt, fik jeg lyst til at lære mere. Jeg ønsker selv at se flere af den slags projekter – også på Sjælland, hvor jeg bor. Et stråtag på et moderne hus kunne være rigtig spændende. For at kunne foreslå det med selvtillid til mine klienter, skal jeg forstå teknikkerne og vide, hvad der rent faktisk virker. Når man dybere forstår håndværket, kan man også se det bedre for sig, når et hus og dets tag skal designes.
Tækkemænd er i høj efterspørgsel
Hjemme havde jeg dog allerede et mere brændende problem: Mit eget stråtag trænger urgentligt til reparation. Jeg har ledt efter en tækkemand, der kan tage arbejdet på, men dem jeg har kontaktet, har simpelthen ikke tid. Det er frustrerende, for jeg ved at problemet kun bliver værre. Fugle og egern har været i taget, der er huller flere steder, og mosen får langsomt overtaget. Vi skal have en gennemgribende reparation – lappeløsninger holder ikke længere.
Efterspørgslen efter tækkemænd i Danmark er stor. Med omkring 54.000 stråtægte huse i landet og kun 400 aktive tækkemænd, er det en knap ressource. Mange tækkemænd har således fuldt booket arbejde, særligt i den varmere årstid, når vejret gør arbejdet muligt.
Den lange ventetid
Hvis bare vi kunne komme i gang nu, ville jeg være meget glad. Men når alle de tækkemænd jeg kontakter siger, at de ikke har tid, så accepter jeg at de har travlt – det tegner godt for branchen.
En tækkemand lovede for nylig at kunne tage jobbet, men var betinget ikke villig til at træde ind på kollegaers eget territorium. Det kan jeg godt forstå og respektere, men jeg synes, han burde have kiggget på taget før han afviste det. Mit stråtag er ikke lagt af nogen af de lokale tækkemænd, vi kender – det må være fra meget længere tilbage.
Næste tækkemand sagde ja til en besigtigelse og lovede at give realistisk tilbud. Vi aftalte en tid, men han mødte aldrig op. Da jeg ringede efter ham, sagde han, han var forhindret. Fortvivlet som jeg var, spurgte jeg, hvor jeg finder en tækkemand, der vil komme og se på problemet. Han gav mig nummeret til en kollega, der skulle være god. Han kom forbi og så på taget dagen efter.
Håbet er tilbage. Og næste gang jeg kører forbi et flot stråtag på Fyn, ved jeg, at der bag det ligger tusindvis af håndværkstimer og en mand eller kvinde, der behersker en håndværkstradition, som Danmark heldigvis ikke har glemt.
